• Fri fragt over 200,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • 30 dages fortrydelsesret

Fjällräven

Det er næsten umuligt at nævne outdoor beklædning uden også at nævne Fjällräven, og derfor kan vi hos Outdoor Fyn tilbyde et udvalg fra det svenske mærke. Fjällräven har sin oprindelse i byen Örnsjöldsvik og blev grundlagt med et ønske om at gøre naturen mere tilgængelig for alle. Det gør de hos Fjällräven ved at udvikle funktionelt, holdbart og tidløst friluftsudstyr, som skaber de bedste betingelser for at nyde livet udendørs.  


Fjällräven – med naturen som inspirationskilde


Hos Fjällräven er det naturen, der udgør den helt store inspirationskilde, når der skal skabes udstyr og beklædning til friluftsaktiviteter. Det gælder også, når det kommer til materialevalget. Hos Fjällräven sætter de en ære i at bruge materialer fra det omkringliggende miljø til deres outdoor beklædning, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, så sørger de for at udvikle dem selv med øje for, at de skal kunne holde til friluftsaktiviteter, samtidig med at de belaster naturen mindst muligt.


Modstandsdygtig beklædning fra Fjällräven


Til deres bukser og jakker gør de hos Fjällräven brug af det slidstærke og tætte G-1000®, som er et tætvævet stof, der består af 65% polyester og 35% bomuld. Siden det blev lanceret i 1968, er der blevet udviklet forskellige versioner, men fælles for dem alle er, at de er slidstærke, ventilerende og vindafvisende. Med behandling med Greenland Wax kan de desuden også gøres vandafvisende og ekstra holdbare. Køber du et par Fjällräven bukser eller en Fjällräven jakke, så vil du med den rette pleje få beklædning, som du kan have glæde af i lang tid fremover, og som samtidig er modstandsdygtig over for de grene og tjørne, som kan rive og flå i tøjet, når du færdes i naturen.  
Fjällräven har gennem mere end 50 år vist, at de er førende, når det kommer til design og produktion af friluftsudstyr- og beklædning. Beklædningen fra Fjällräven henvender sig især til dig, der sætter pris på godt håndværk, en god pasform og diskrete farver. Vil du mærke Fjällrävens fantastiske modstandsdygtighed og holdbarhed på egen krop, så tag gerne et kig på vores udvalg fra det svenske brand.